Arvævsmassage efter kejsersnit


Tag dig kærligt af dit arvæv efter et kejsersnit eller anden operation i dit bækken og underliv

Arvævets betydning


Kejsersnit ar smerter øvelser fysioterapi MorsKrop.

Selvom arvæv er kroppens naturlige måde at hele på efter en operation (eller andre skader), er arvæv af natur mere stift og har mindre cirkulation end ‘almindeligt’ væv.

Det er ikke kun den synlige del af huden, som vokser sammen efter en operation. Det underliggende væv, som har været skåret op, vokser også sammen, og der er risiko for, at der dannes sammenvoksninger mellem lagene (adhærencer). Adhærencer kan føles som en hårdhed under huden og kan måske også give en følelse af, at arret har "sat sig fast", så det overliggende væv buler ud over arret og danner en lille ‘pølse’. Da adhærencerne forhindrer kroppens forskellige vævslag i at glide uhindret langs hinanden, kan de lede til forskellige gener som f.eks:

  • Smerter lokalt ved arret

  • Nivende fornemmelse ved arret

  • Stramhed omkring aret

  • Omkringliggende muskler der ikke er fuld funktionelle

  • Følelsesløshed eller en prikkende / sovende fornemmelse

  • Problemer med fordøjelse og blærefunktion

  • Bækken og underlivssmerter

  • Samlejesmerter

  • Udfordringer med fertiliteten og den kvindelige cyklus

7 ugers minikursus


Arvæv kejsersnit MorsKrop.

Kurset består af: 

✓ Introduktion til arvævsmassage

✓ Modul 1-7, som kan fordeles over 7 uger eller mere.

Bonusmateriale:

  • 20 min. temaundervisning med en gennemgang af fysioterapeutens råd omkring træning før og efter fødsel/kejsersnit

  • Stræk og afspændingsøvelser

Værd at vide om Arvævsbehandlingen


  1. Vores behandling er mere dybdegående end den, du ellers vil få præsenteret.

  2. Lav øvelserne 3-5 gange om ugen og gå derefter videre til næste video ugen efter.

  3. Kan du mærke at det er ubehageligt, når du masserer, så gå først videre til næste video, når du kan udføre videoens teknikker i 2-4 minutter uden ubehag eller efterfølgende ømhed. For nogle vil dette være 1 uge og andre vil det måske vare 2 uger. Det kommer an på hvor ofte du får masseret. Masserer du hver dag, kan det være at dit væv hurtigere vænner sig til det. Det er dog meget individuelt. Mærk efter og lyt efter. Kan du mærke, at det har brug for ro og et par dages hvile, så giv det den tid det har brug. Gå ikke for hurtigt frem. 

Vigtigt, inden du starter


Kejsersnit ar smerter øvelser fysioterapi MorsKrop.

Du må påbegynde behandlingen,

  • når dit ar er helet helt igennem

  • når der ikke er synlige sår

  • tidligst 4 uger efter et ukompliceret kejsersnit.

Når du masserer, må du gerne opleve, at det strammer eller svier lidt. Det må ikke gøre ondt.

Måske oplever du, at der er nedsat følelse i området. Det er helt normalt. Dette skal vi gerne have ”vækket til live”, så nerverne igen kan sende signaler til musklerne i området.

Er du i tvivl, så rådfør dig hos en fysioterapeut, der arbejder med arvævsbehandling.

Vi vil meget gerne hjælpe dig. Klik her for at booke en behandling.

 

Du har evig adgang til materialet. 

DIN INVESTERING: 299,-