LÆS HVORDAN VI FORHOLDER OS TIL CORONA OG OM VORES HANDELSBETINGELSER HER
Efterfødselstræning hos MorsKrop er genoptræning med omtanke!
Formål og træningen
Med BarnevognsCross får du frisk luft, effektiv genoptræning og godt fællesskab, når vi mødes i det fri - med eller uden de små poder i barnevogn - og tager fat på hensigtsmæssig efterfødselstræning.
Træningen består helt grundlæggende af genoptræning af din core/kerne (bækkenbunden, mellemgulvet, den dybeste mavemuskel og de små stabiliserende muskler i ryggen), også kaldet stabilitetstræning.
Når du har fået styr på din basale aktivering af kernen og brugen af din vejrtrækning, kan dette kobles på styrke- og kredsløbstræning, hvor vi bl.a. bruger elastikker, vægte og vores egen kropsvægt til at få sved på panden. Vi går meget op i at lære dig at mærke efter og ikke presse dig selv hårdere end, hvad dit "svageste led" kan være med til.
Målgruppe
Vi anbefaler, at du tidligst starter 8-12 uger efter, at du har født og tilsvarende efter kejsersnit. Hvis du er i tvivl, om du er "klar" til dette hold, så spørg din læge eller smid os en mail, så hjælper og guider vi dig på bedste vis, så du kan blive klar til holdet.
Husk, at dette er et genoptræningshold (ikke et fitnesshold), så der er som udgangspunkt ingen løb, hop eller lignende. Dette hold er for dig, som har brug for råd og vejledning til få genopbygget din krop på en hensigtsmæssig måde.
Holdtræningen tilrettelægges ud fra den enkeltes funktionsniveau og mål.
Dette får du
- Super værdifuld genoptræning til din efterfødselskrop fordelt over 8 ugers træning á 60 min. én fast dag om ugen.
- Fast underviser, der er fysioterapeut og oplært i koncepterne hos MorsKrop.
- Viden om dig selv, og hvordan du kan vende dine hverdagsbevægelser fra at være uhensigtsmæssige til at blive styrkende for din krop.
- Adgang til en lukket Facebook-gruppe, hvor der er læringsmoduler om temaerne fra hver gang. Gruppen bruges også til at dele inspirationvideoer fra dagens træning og giver mulighed for at stille spørgsmål til og sparre med de andre mødre og os undervisere.
- 10% rabat på din første fysbehandling eller mor-massage mens du går på holdet.
- 3 bonusvideoer ved endt forløb. Et vedligeholdende program, et udvidet coreprogram og et helkropsprogram.
- 10% rabat på en runde mere, hvis du ønsker at vedligeholde eller blive endnu stærkere efter de 8 uger. Bruges oftest på vores fortsætterhold.
- 10% rabat på følgende cafeer efter træningerne: TIRSDAGE: Riceteria by Rice (gælder også 10% på produkter. Dog ikke tilbudsvarer) og Nelle's Filosoffen. TORSDAGE: Velodrom Kaffebar og Nelles Storms Pakhus.
Efter genoptræningen mærkede jeg en klart bedre fysik i bækkenbund og muskulatur. Min bækkenbund blev stærkere og mine mavemuskler kom på plads. Dog kan jeg stadigvæk ikke 'nyse i streg' uden at holde mig meget, men jeg er bevidst om at de tillærte basisøvelser kan hjælpe mig helt af med problemet. Kropsligt er jeg blevet meget mere bevidst om hvordan jeg SKAL og BØR træne korrekt. Jeg har fået en stærkere kropsholdning. Psykisk gav det mig meget at komme afsted og træne sammen med andre mødre. Det gav mig selvtilliden samt troen på at min krop igen kunne blive stærk.
Mira, 1. gangsmor
Gode øvelser og guidening i fht. genoptræning af morkroppen efter en graviditet. Jeg har altid fået professionel vejledning tilegnet mit behov - både Kate og Cecilie tager sig altid tiden til at lytte og guide med stor forståelse. Jeg føler mig altid hørt og mødt på "egen banehalvdel" både med store og små problemstillinger. Man får gode fif og råd - også omkring de ting der andre stedet i sundhedssystemet ikke bliver talt om. Man bliver taget seriøst,og jeg har altid følt mig velkommen. At gå til barnevognscross er som at blive del af en stor familie.
Maria, 2. gangsmor
Praktisk/FAQ
-
Vi træner som udgangspunkt i al slags vejr med mindre, det er sikkerhedsmæssigt uforsvarligt, eller hvis der er MEGET nedbør.
-
Det er IKKE et krav at medbringe en barnevogn.
-
Det plejer at løse sig ift. amning udenfor. Der er bænke, og vi medbringer også et termotæppe
-
Har man et afbud, kan dette bruges på et af de andre BarnevognCross-hold, men inden for samme træningsperiode. Man kan ikke overføre til en ny runde, medmindre man tilmelder sig en ny runde.
Din investering
960,- med mulighed for at betale i 3 rater helt rentefrit. Rabatkoder kan ikke benyttes ved ratebetaling.
Læs om muligheden for tilskud fra sygeforsikringen danmark her!
Jeg kan gå længere ture uden at få ondt i bækkenet bagefter. Har det både fysisk og psykisk godt, hvilket også giver en masse i familien og forholdet til min mand.
Maria, flergangsmor