Hvad er delte mavemuskler?
Rectus diastase (RD) eller delte mavemuskler er blevet et ret udbredt fænomen.
Først og fremmest: Din krop er ikke i stykker!
Bare rolig.
RD er naturligt. Det er en mekanisme der sker fra naturens side for at skabe plads til baby inde i maven.
Midten af din mave
Ned langs midten af din mave, fra bunden af brystbenet til toppen af kønsbenet, sidder et bindevæv, der samler alle dine mavemuskler i midten i en facie (senevæv/bindevæv), der hedder linea alba. Alle mennesker har derfor et facielag i midten af hele deres mave og dermed også en naturlig afstand uafhængigt af køn og graviditet.
Når man bliver gravid, sker der selvfølgelig en forandring i dette væv for at gøre plads til at maven kan vokse.
Det er, som mange tror, ikke musklerne, der "splittes", men derimod linea alba, der giver sig. Lidt ligesom hvis du strækker i en T-shirt. Det er grundet hormonet relaxin, der frigives fra moderkagen, som gør både linea alba, men også resten af bindevævet og ligamenterne i din krop mere eftergivelige. Vigtigt! - Denne eftergivelighed skal ikke forveksles med "løshed", som mange tror. Det kan du læse mere om i indlægget om bækkensmerter.
Det er som nævnt en mekanisme, der SKAL til. Men du er IKKE i stykker ;-)
Det anslås at afstanden hos alle mennesker uanset køn er 1-2 cm. i bredden. Under en graviditet vil afstanden vokse til mellem 2-4 cm. afstand. Dette er dog usikkert og spiller igen, ikke den store betydning for hverken fysisk og psykisk velbefindende hvad enten du er gravid eller ikke gravid.
Hvad kan der egentligt ske?
Ja, man kan spørge sig selv hvad delte mavemuskler egentlig giver af problemer, når nu det er en naturlig mekanisme, som kroppen tilpasser sig.
Som tidligere nævnt, er det vigtigt at slå fast, at dette IKKE er en farlig tilstand. Det er kun et fåtal, som oplever en stor afstand og/eller at bindevævet er blevet beskadiget, at det har betydning for deres hverdag og livskvalitet.
Det kan bl.a. være tilstande som mavebrok eller navlebrok - altså en udposning omkring navlen eller en større del af midten af maven. Efter en graviditet kan det være ubehag ved berøring f.eks. hvis din baby står eller sidder på din mave, eller hvis babyen “sparker” mod din mave når du f.eks. står og pusler.
Hvis du oplever én eller flere af ovenstående problematikker, kan du altid søge råd hos din egen læge, som kan vurdere om din problematik skal tilses af en speciallæge eller en fysioterapeut.
Er der sammenhæng mellem delte mavemuskler og andre lidelser?
Man havde for blot få år tilbage hypoteser om hvilke gener eller potentielle senfølger der kunne være forbundet med delte mavemuskler.
Nogle af dem var bl.a.
Tendens til mor-topmave
Sammenhæng mellem RD og svag bækkenbund/inkontinens
Sammenhæng mellem RD og lænde- og bækkensmerter
Øget risiko for nedsynkning af underlivsorganer
Vi er sidenhen blevet lidt klogere.
Evidensen viser nemlig, at der kun er rapporteret få tilfælde hvoraf der vurderes direkte konsekvenser ved delte mavemuskler.
Noget af det som evidensen i dag viser, er bl.a.
Der er ikke en entydig sammenhæng mellem forekomsten af delte mavemuskler og lændesmerter. (1)
Der er ikke sammenhæng mellem RD og risikoen for svagere bækkenbund, mere tendens til inkontinens og nedsynkning, end dem der ikke havde fået konstateret delte mavemuskler 6-8 uger efter fødslen. (2, 3)
Én eller flere af ovenstående gener/sygdomme/symptomer kan sagtens forekomme samtidig med at man også oplever have delte mavemuskler. Men vi kan ikke sige, at der er det man i fagsprog kalder en årsagssammenhæng.
Du er velkommen til at booke en tid i klinikken, hvis du kan mærke at du brug for råd og vejledning og gerne vil tjekkes.
Hvad kan man gøre?
I de fleste tilfælde trækker vævet sig naturligt tilbage til den afstand der var før en graviditet. (Denne afstand kender mange af gode grunde ikke, da det som regel først er noget man bliver bekendt med ifm. en graviditet).
Der er til stadighed ikke nok evidens på området til at fastslå, om man kan påvirke (forbedre/forværre) sin RD igennem træning.
Kigger man på forskningen omkring bindevæv/senevæv, så ved vi at væv har godt af belastning. Derfor må vi også formode at hvis man stimulerer sit væv både før, under og efter graviditeten, vil det have en positiv virkning på vævet.
Det er klart, at der vil være øvelser, der måske ikke er lige så rare at udføre under graviditeten, som f.eks. en mavebøjning. En mavebøjning er i sig selv ikke farlig at lave når man er gravid, men vi vil opfordre til, at du lytter og mærker efter hvad der føles godt for dig.
Nogle bruger også det, at lægge mærke til, om maven spidser til i midten. At der formes en såkaldt “toblerone-mave”. Hvis du kan se at maven spidser til i midten, så prøv at lægge mærke til din vejrtrækning. Holder du vejret i den givne bevægelse/øvelse? Prøv evt. at puste ud i øvelsen, der hvor maven spidser til.
Vigtigst af alt er, at du ikke er bange for at bevæge dig!
Risikoen for at gøre skade på dig selv ift. RD er ret lille i modsætning til, hvad inaktivitet gør ved dig og din krop på sigt.
Det er også vigtigt at slå fast, at en stærk og robust krop altid vil være et godt udgangspunkt til at nedsætte andre risikofaktorer der kan komme ifm. en graviditet. Det kan du læse meget mere om her!
Bø K. et al. 2014. Prevalence and risk factors of diastasis recti abdominis from late pregnancy to 6 months postpartum, and relationship with lumbo-pelvic pain
Wang Q. et al. 2020. Does diastasis recti abdominis weaken pelvic floor function? A cross-sectional study.
Bø K. et al. 2017. Pelvic floor muscle function, pelvic floor dysfunction and diastasis recti abdominis: Prospective cohort study