fysioterapi graviditet efter fødsel træning Morskrop

Fertilitetsfysioterapi


Hos MorsKrop ønsker jeg at favne kvinde- og morkroppen både før, under og efter en graviditet. Vi tilbyder fertilitetsfremmende fysioterapi, som stadig er ret nyt i Danmark, men som i de senere år er begyndt at vinde indpas, da resultaterne taler for sig selv. 

Øg dine chancer for graviditet


fertilitet gravid MorsKrop.

Fertilitetsfremmende fysioterapi er en effektiv konservativ behandlingsform uden bivirkninger. 

Vores behandling og holdforløb "Fertilitetsfremmende træning" er baseret på Mojzisova-metoden, som er udviklet af den tjekkiske fysioterapeut Ludmilla Mojzisova. 

I Tjekkiet bruger de denne fysioterapeutiske metode som første behandlingsvalg.

Gennem flere videnskabelige studier påviste hun, at metoden kan helt op til firedoble infertile kvinders chance for at opnå naturlig graviditet uden brug af medicinsk fertilitetsbehandling. 

Sådan foregår en konsultation


fysioterapi graviditet efter fødsel træning Morskrop.

En 1. konsultation vil bestå af en indledende samtale. Denne samtale tager udgangspunkt i din/jeres historie. Det er vigtigt for os at forstå dig og det du kommer fra, for at kunne hjælpe dig mod det bedste resultat. Tiden for, hvor længe denne samtale varer, varierer meget fra person til person. Nogle gange kommer vi langt alene igennem samtale.

fysioterapi efter fødsel gravid bækken smerter MorsKrop.

Herefter laver vi en undersøgelse og evt. behandling, som kan bestå af manuel behandling/arvævsmassage, akupressur (tryk), vejrtrækningsteknikker samt instruktion i øvelser baseret på Mojzisova-metoden. 

Så laver vi sammen en plan ud fra dine ønsker/mål og behov med udgangspunkt i, hvad der giver mening for dig i dit liv. Vi gør os meget umage med løbende at forventningsafstemme og sikrer, at vi er på rette spor. 

Har du brug for GynObs-fysioterapi, får vi dit samtykke til at undersøge dig indvendigt (vaginalt) for at klarlægge eventuelle problemer/udfordringer, som er relateret ift. din bækkenbund eller underliv. Dette foregår uden brug af "stigbøjler" og instrumenter som du måske kender det hos din egen læge, og undersøgelsen vil derfor ofte virke langt mere afslappet for dig.

Du kan læse mere om hvordan en gynobs undersøgelse foregår her.

Pris og tilskud til behandling


Jeg ønsker at der er god tid til at komme hele vejen rundt og derfor sættes jeg 75 min. af til konsultationen.

Pris for 75 min.: 900 kr.

MorsKrop er en privatpraktiserende fysioterapiklinik, dvs. vi har ikke et ydernummer og derfor kan man ikke få tilskud fra den offentlige sygesikring via en lægehenvisning. Dette betyder selvfølgelig ikke, at du ikke kan booke en tid hos os, du er meget velkommen. Så tøv endelig ikke med at ringe til os for at høre hvad dine muligheder er. 

Har du en privat sundhedsforsikring så læs mere herunder:

Klik her for at se priser og muligheden for tilskud både fra sygeforsikringen Danmark og private sundhedsforsikringer.