Trænger du til at slappe af?

02-aug-2018 af Kate Gallagher Hansen | 0 kommentar(er)

Dette er første indlæg i en serie af 3 blogindlæg fra MorsKrops psykomotorisk terapeut Marie Østerby Chakravarty.

Her får du en forklaring på, hvorfor det kan være så svært at hvile sig, når man har mange bolde i luften og et familieliv, hvor alting skal gå op i en højere enhed.

I dette indlæg får du fif til, hvad du selv kan gøre for bedre at slappe af. Og nederst en lille gave, der kan hjælpe dig med at få det pusterum, du sikkert har brug for som mor.

Det er krævende at være mor

Der er ingen tvivl om, at det er krævende at være mor. Det kan næsten føles som en luksus selv at slappe af, fordi man gør sit allerbedste for at være der for sit barn. Men det kan være en rigtig god investering at slappe af og få den nødvendige hvile, når man er mor. Mere hvile giver dig nemlig mere overskud til at passe på dig selv og din familie. Men det kan være svært.

Du kender måske situationen?

Du har aftalt med dig selv, at tage en lur mens dit barn gør det. Men du kan ikke finde ro og hovedet kører med tusind ting. Det er helt normalt ikke at kunne finde ro, når der er drøn på i hverdagen. Årsagen findes i vores nervesystem og heldigvis findes løsningen også her, hvis du gerne vil have lettere ved at slappe af!

Det autonome nervesystem

Vores nervesystem er det, der styrer aktivitet og hvile. Man siger det er autonomt og uden for vores vilje. I virkeligheden kan man gøre en masse for at påvirke det.
Den ene del af det autonome nervesystem er det, der gør det muligt for os at hvile og genoplade. Det sørger for, at der kommer balance i tingene igen, hvis vi f.eks. er blevet forskrækkede eller bange. Denne del kaldes det parasympatiske nervesystem.

Faktisk kan du lytte til denne del af nervesystemet! Prøv at lægge mærke til om din mave begynder at sige lyde lige inden du skal sove eller du ligger og slapper af. Det er nemlig ro-hvile mekanismen, der sørger for, at fordøjelsen går i gang og virker.

Den anden del er det, der gør os klar til at reagere på farer i vores omgivelser. Det sørger for, at der bliver udsendt de rette hormoner og en masse blod ud i musklerne, så vi kan handle. Denne del kaldes det sympatiske nervesystem.

De her mekanismer er livsvigtige og gør, at vi kan reagere hensigtsmæssigt på vores omgivelser. Men nogle gange går der rod i det og der bliver overvægt i den del, der skal få os til at handle og være i aktivitet.

Så selvom vi prøver at slappe af, så kører hovedet med ting, vi ikke nåede, måske banker hjertet lidt hurtigt og det er svært at finde ro. Så er vi blevet lidt stressede. Så er det vigtigt aktivt at skabe de rette betingelser for, at kroppen kan finde ro og hvile igen.
Det er nemlig når kroppen hviler, at den genoplader og finder energi til at handle på ting, når det bliver nødvendigt.
Hvis vi hele tiden handler på ting oppe i hovedet (finder løsninger, planlægger, bekymrer os osv.), så når kroppen ikke at lade op, til når det virkelig gælder.

Det her kan du selv gøre

Heldigvis er der en masse ting, som du selv kan gøre for at balancere nervesystemet. Det bedste er, at det er de rareste ting, du kan finde på!

Det kan fx. være:

  • et langt bad
  • en gåtur, hvor du kigger dig omkring og lægger mærke til omgivelserne
  • en kop varm te, mens der er en anden, der ser efter dit barn
    (så du ikke bliver forstyrret og får gang i handle-hormonerne igen).

Du kan også lytte til en guidet afspænding. Den får dig ned i kroppen igen og hjælper dig med at slappe af.

En velfortjent gave!

Jeg har lavet en guidet afspænding til dig som gave, så du kan få det pusterum, som du fortjener som mor.

Du kan hente lydfilen helt gratis! Der er ingen binding eller forpligtigelser.
Nedenfor ses et lille overblik over, de skridt du skal igennem. Det er super nemt og når du først har hentet lydfilen, kan du høre den lige så mange gange at du har lyst - rigtig god fornøjelse!

 

Har du brug for hjælp til at slippe uro?

Hvis du har svært ved at slippe tankerne og geare helt ned eller du har svært ved at falde i søvn om aftenen, så book en tid hos mig i klinikken, så hjælper jeg dig.

 

Kommentar(er)

Ingen kommentarer tilføjet endnu, brug formularen herunder og vær den første.

Tilføj kommentar

Sprød bækkenbund og stærk mor-krop!

12 ugers online genoptræningsprogram til dig, der vil have fladere mave, tørre trusser og vil være fri for smerter, der forhindrer dig i alt fra løbeture til at bære dit barn eller sex med din partner.

Er det her dig?

ReFIT online

Få gratis “Mine 5 bedste tricks til en velfungerende bækkenbund”

Du bliver samtidig skrevet op til mit nyhedsbrev.
Bare rolig! Ingen spam.
Kun underholdende nyhedsbreve fyldt med tips og gode råd til dig og din krop, hvad enten du er gravid eller har født for mange år siden:)